Om mig

Passioneret pilefletter med kærlighed til traditionelt håndværk – oplev Mona Kjærs unikke og håndlavede flettekunst skabt med omhu og kreativitet.

Photo by Nynne Pors

Min undervisning og kurser

Jeg afholder flere weekendkurser i løbet af året i mit eget værksted på Krattetvej 87, Jerslev i hjertet af Vendsyssel. Værkstedet ligger i god køreafstand til Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Sæby og Aalborg i flotte omgivelser mellem Mylund og Sterup.

Jeg tilbyder også aftenkurser. Jeg lægger vægt på tid til den enkelte kursist og har derfor et maksimum på 8 deltager på almindelige flettehold. Der kan laves andre aftaler i særlige tilfælde. Jeg underviser både begyndere og øvede.

Flettekundskaber

I sommeren 2009 flettede jeg min allerførste kurv og kom på den måde i kontakt med en flettekreds. Efter relativ kort tid blev jeg for alvor bidt af pileflet og interessen for håndværket voksede. Derfor begyndte jeg at tage på kurser hos Steen H. Madsen. Jeg har deltaget i flere højskoleophold på Sjælland med Steen som underviser. Derudover har jeg deltaget i adskillige weekendkurser hos både Steen H. Madsen, Anne Mette Hjørnholm, Bent Vinkler og andre dygtige pileflettere. Der findes et hav af forskellige fletteteknikker og jeg udvikler og dygtiggør mig stadig.

Photo by Nynne Pors

Kontakt

Har du lyst til at få mig med som udstiller til et arrangement, så kontakt mig gerne via kontaktformularen. Ønskes udstilling med en workshop, kan det også lade sig gøre. Kontakt mig på telefon, så vi kan få en snak om det.

Scroll to Top